{{widget type="Magento\Cms\Block\Widget\Block" template="widget/static_block/default.phtml" block_id="271"}}

Cosi Fires

Hollandske Cosi Fires har i mere end 100 år produceret og udviklet gaspejse og teknologien deri, og tilbyder et bredt udvalg af stilrene elementer, der skaber en hyggelig og eksklusiv atmosfære på terrassen.

Forlæng sommeren i dit uderum, med et praktisk ildbord, der med den indbyggede gaspejs, skaber en god varme til de omkringsiddende. Tilføj ekstra hygge med de populære Cosiscoop gaslanterner, der findes i et væld af farver og former. Uanset om du har altan eller terrasse, kan du finde et Cosi produkt der passer i din oase, som hurtigt vil blive familiens samlingspunkt i sommermånederne.

- Let's get Cosi

Søger du et samlet tilbud, eller har du spørgsmål vedrørende vores udvalg? Kontakt os herunder

Kontakt os

Faldende orden

Varer 1-25 af 35

Side
pr. side
  1. Cosiscoop Dome Gaslanterne - Sort
    Normalpris 995,00 kr. Special pris 895,00 kr.
Faldende orden

Varer 1-25 af 35

Side
pr. side

Cosi Fires - Let's get Cosi...!

Hvad er Cosi Fires?

Cosi Fires er et hollandsk brand med produkter, der er lavet til at skabe mindeværdige øjeblikke sammen med familien og vennerne - hvad enten det er afslappende hygge på terrassen ved et Cosi pejsebord, eller på ferien med de hyggelige små Cosiscoop gaslanterner samt de bløde og behagelige varmepuder, der kommer dig til undsætning når sommeraftenens kølige brise får os til at krybe sammen efter varme.

Ild er essensen af hygge - selvfølgelig, kan det også være farligt, men vi mennesker har altid været dybt betaget af ildens varme dansende flammer. Vi forbinder ild med tryghed, varme og hygge. Vi samles til muntre og festlige stunder omkring et bål, klar til at lave de søde klæbrige skumfiduser og snobrød, der vækker velkendte barndomsminder. I hjemmet tænder vi op i brændeovnen når kulden rammer, og skal det være Hygge med stort H, kommer stearinlysene også frem.

Cosi har, med snart 140 års erfaring, efterhånden knækket koden til opskriften på ægte hygge. Deres mange års erfaring inden for udvikling og produktion af gaspejse, giver dig et pejsebord i højeste kvalitet, der opfylder de mange høje krav og standarder, og er ligeledes certificerede af KIWA/Gastec. Det betyder også at alle produkter fra Cosi Fires er CE-mærket for kvalitet.



Cosi Fires ildborde

Bålbord, ildbord, pejsebord. Kært bord har mange navne. De eksklusive og nyttige pejseborde fra Cosi Fires ser luksuriøse ud, men kræver ikke nødvendigvis et højere budget, hvis du er på udkig efter et nyt havebord i god kvalitet til terrassen og samtidig også er på udkig efter en terrassevarmer. Med et ildbord fra hollandske Cosi Fires, får du den ultimative 2-i-1-løsning, der fremadrettet vil gøre terrassen til familiens foretrukne værested. Ildbordene er designet i Holland, og du ser tydeligt det smukke og naturlige skandinaviske touch i designet. Ildbordene fås i flere forskellige farver, størrelser og materialer, så du kan finde et Cosi Fires ildbord der passer præcis til dit behov. Det hyggelige pejsebord er ikke kun til pynt, og har en høj varmeafgivelse på op til 9 kW med et max forbrug på 608 gram/time. Alle Cosi Fires bålborde har plads til en 5 kgs gasflaske, der altid kan stå diskret skjult under bordet, så den ikke optager unødigt plads eller forstyrrer øjet.

Ildbordet kan bruges hele året rundt, hvad end det er til almindelig afslapning en hverdagsaften, hvor der f.eks. også lige kan ristes et par skumfiduser. Udnyt ildbordet ved festlige stunder, som f.eks. Nytårsaften når I står i kulden med champagne og skyder det nye år ind. Bålbordene har en del medfølgende tilbehør, som f.eks. keramisk brænde, der bruges til dekoration rundt om brænderen i gaspejsen. Derudover kan du selv opgradere bålbordet med en beskyttende glasramme, der placeres rundt om gaspejsen, der bl.a. giver læ mod vinden. Vælger du et af modellerne der ikke er i teak, kan du tilvælge et beskyttende cover, der lægges hen over bordet når det ikke er i brug.

 

Cosi Fires Cosiscoop Gaslanterner - den oplagte gaveidé!

De små hyggelige gaslanterner er perfekte - uanset hvor du befinder dig! De kan bruges både indendørs og udendørs, der hjemme eller på ferien. De er den helt perfekte gaveidé og kan findes i et væld af forskellige farver og designs. Den mest populære model er Cosiscoop Original der med et helt enkelt design, hurtigt får skabt en hyggelig atmosfære omkring sig. De små dekorative gaslanterner udleder ikke varme, så skal mest ses som blikfang og hyggespredere - hvilket de til gengæld også er rigtig gode til! Brug dem også som en fin og anderledes dekoration foran hoveddøren - uanset årstiden, eller brug dem på festbordet for en ekstra effekt.
Cosiscoop gaslanternerne bruger små 190 gram gasdåser, der skrues op i bunden af lanternen, og derefter tændes de nemt op med en lang lighter. Flammens intensitet kan justeres helt fra en lille bitte flamme og til en høj fyldig flamme der smukt danser fra midten af lanternen, alt sammen ved hjælp af den runde sorte knap på siden. Når gaslanternen skal slukkes, drejes knappen helt til højre.

Cosi Fires Cosipillar blikfang og terrassevarmer

De små Cosiscoops er ideelle blikfangere, eksempelvis i mindre dekorationer. Søger du noget større, er Cosiscoop Pillar en perfekt løsning. Cosiscoop Pillar findes i et stilrent sort design eller med beklædning i teaktræ. Begge typer er perfekte til at lave blikfang i indgangspartiet, på terrassen eller foran hoveddøren. De kan også snildt bruges til restauranter og andre typer virksomheder, hvor de hyggelige atmosfæriske flammer vil drage folks opmærksomhed. Cosiscoop Pillar har plads til en 5 kgs gasflaske og er designet til tiltrække opmærksomhed. Den afgiver derfor ingen varme, men har til gengæld et lavt forbrug af gas på max 73 gram/time.
Cosipillar Dome er et alternativ til Pillar, da den kan fungere både som et blikfang og som en terrassevarmer. Den har en varmeafgivelse på 4 kW. og vil med sit enkle, stilrene kubistiske design passe ind på enhver terrasse eller større altan. 

Varmepuder fra Cosi Fires

De ligner helt almindelige sofapuder, og man tænker derfor ikke over at disse puder er helt anderledes end alle andre pyntepuder. Udover det utroligt slidstærke umbrella-stof, som gør dem oplagt til brug udendørs, har Cosi puderne nemlig også integreret en infrarød varmeelement, der nemt kan justeres mellem 38°C og 50°C i 3 trin, og er derfor den perfekte kompagnon om sommeren på terrassen når solen går ned og varmen daler. Om vinteren kan varmepuderne bruges inde i stuen når det er ekstra koldt, eller bare som ekstra hygge og varme. Varmepuderne findes i to forskellige størrelsesvarianter og 5 forskellige farver.



Viser butikker tættest på