installation af pejs og brændeovn

Guide til valg af brændeovn


Hvilken brændeovn passer til din bolig og behov

En brændeovn bliver for mange familier husets samlingspunkt, og brændeovnen er for mange indbegrebet af tid til familiens hygge, traditioner og historier i en ellers travl hverdag. Der er derfor mange overvejelser, der skal gøres for at finde den helt rigtige pejs eller brændeovn.

Specielt er størrelsen af brændeovnen ikke ligegyldig - her er det både økonomisk og indretningsmæssigt værd at overveje hvilken type I som familie har behov for. De store brændeovne kan temperaturmæssigt være svære at styre i små rum, hvorimod mindre brændeovne ikke nødvendigvis giver varme nok. Det er meget vigtigt at kigge effekt og ikke brændkammerstørrelse, når der vælges brændeovn, da mange modeller i dag er væsentlig mere effektive end for år tilbage.

Læs med herunder og find frem til dine og boligens behov - herefter er du velkommen til at kontakte os, så vi kan finde den rette model til din bolig.

brændeovn køb og overvejelser


brændeovn køb og overvejelser

Disse overvejelser er en god idé at gøre sig i første fase:

  • Hvilket rum opholder vi os oftest i?
  • Skal brændeovnen fungere som et samlingspunkt for familie eller som en del af kulissen?
  • Hvor meget varme har vi behov for i rummet samt i tilstødende værelser?
  • Hvilken størrelse brændeovn har vi plads til?
  • Har vi behov for hjælp med at finde frem til placering?
  • Vil vi bruge brændeovnen som en primær varmekilde eller en sekundær varmekilde?

Skorsten til brændeovnen

Når du ved hvilken type brændeovn, du ønsker, skal du vælge skorsten. Det er her vi kommen på banen. Skorstenen er nemlig det halve af en god forbrænding. Vi laver gerne et godt tilbud på skorsten alene, eller både brændeovn og skorsten.

Vi kan godt li’ "krævende" kunder, fordi vi i Pejseringen har den erfaring, der skal til for at give dig den service, du forventer. Sammen kan vi sikre dig et godt produkt, som du bliver tilfreds med år efter år. I Pejseringen har vi alt, hvad der skal til for at levere en samlet løsning.

brændeovn køb og overvejelser

brændeovn køb og overvejelser

Tilbehør til pejsen eller brændeovnen

Når du har valgt din brændeovn, skal du sikre dig, at du har alt det tilbehør, du skal bruge. Til en start er det vigtigt, at du har et pejsesæt, så du kan feje op foran pejsen og rode i ilden med tangen.

Samtidig skal du finde ud af, hvor du vil opbevare dit træ. Mange bruger en almindelig brændekurv, men i dag vælger mange også, at opsætte en brændereol, for at have mere træ inde i huset. Det er både en praktisk løsning, men også en rigtig flot tilføjelse til boligens indretning. De mange opbevaringsmuligheder fra bl.a. Ørskov, Rais og Hwam passer perfekt til den moderne, skandinaviske indretning.

I dag har mange brændeovne ikke askeskuffe, hvilket betyder, at det kan være en god idé at erhverve sig en askesuger.


Brændeovne og sikkerhed

Har man fundet frem til den rette placering i hjemmet til sin brændeovn, er sikkerhed for familiens medlemmer - både de tobenede og firbenede - naturligvis en vigtig overvejelse at gøre sig. Her er det muligt at vælge et børnegitter, hvis familiens mindre størrelser har fart over feltet og nysgerrige fingre. I dag er brændeovne dog ikke så varme som de ældre modeller, for mange familier er det derfor ikke nødvendigt med gitter, men det kan give tryghed i en ellers travl hverdag.

  • Har vi behov for sikkerhedsgitter omkring brændeovnen?
  • Er der regler for brændeovne i nabolaget? (afstand til andre huse, ejerforeninger, o.l.)
  • Hvilken type skorsten kan/må man benytte?
  • Brandsikre materialer omkring brændeovnen - hvor skal ovnen placeres?

brændeovn køb og overvejelser


Tilbage til Pejsebibliotek