biopejse til indbygning


Hvorfor vælge en biopejs?

Biopejse er et fantastisk alternativ til almindelige brændeovne og pejse fordi de ikke behøver aftræk, og det derfor ikke er nødvendigt at montere skorsten. Biopejse behøver ikke skorsten, fordi brændslen der benyttes er bioethanol, som brænder rent. Det betyder, at der ikke er røg og sod fra biopejsen, og det eneste ilden skaber er varme, lidt vanddamp og kuldioxid. Det gør det muligt nemt at placere pejsene overalt i boligen, og i mange forskellige størrelser og modeller, både til indbygning, væghængt, på gulvet og udendørs. Der er ingen usunde partikler fra ilden, og vælger du en bioethanol af god kvalitet med minimum 95% ethanol, er du sikret et godt resultat.

Biopejse er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, og det er vigtigt for os, at vi kun forhandler pejse fra de bedste producenter. Derfor har vi i Pejseringen valgt at handle med markedets mest eksklusive og højkvalitets mærker, da vi på den måde altid kan stå inde for sikkerheden og holdbarheden af pejsene. Vi har i begge vores butikker stor faglighed inden for disse produkter, og hjælper dig gerne, når beslutningen om biopejs skal tages. Du kan se vores store udvalg af kvalitets biopejse her.


Hvilken biopejs skal jeg vælge? 

Når valget af biopejs skal tages, er der flere overvejelser, som du med fordel kan gøre dig. Vægmodeller er gode i mindre rum, hvor der ikke er meget plads, mens biopejse på fod giver et flot udtryk i større rum. Da biopejse er nemme at montere, kan de skabe en hyggelig stemning på væggen i soveværelset eller køkkenet, mens stuen, som ofte er det største rum i boligen, kan have plads til en gulvmodel. Biopejse fås også som indbygningsmodeller, og disse tilføjer et flot designmæssigt udtryk i hjemmet. Da biopejsen ikke behøver skorsten, er det muligt at tilføje en indbygningsbiopejs uden de store ændringer i væggen. Har du terasse og have, er en udendørs biopejs en flot og anderledes varmekilde på de kølige sommeraftener.

Er du i tvivl om hvilken biopejs, der kan passe ind i dit hjem, eller vil du gerne høre mere om de forskellige fordele ved typerne, er du velkommen til at kontakte os. I vores butikker i Herning og Vejle kan du opleve nogle af de forskellige biopejse vi forhandler.


Hvor meget varmer en biopejs? 

En gennemsnitlig biopejs af bedre kvalitet har typisk en effekt mellem 2 - 3,5 kW. Det vil sige, at biopejsen kan opvarme et rum på mellem 20 - 50 m2. Du skal dog være opmærksom på, at det koster væsentlig mere at fyre med bioethanol i forhold til almindelig brænde i en brændeovn. Derfor kan biopejse være en passende sekundær varmekilde, eller blot bruges til at skabe en god og spændende atmosfære i boligen. Kvalitetsbiopejse med gode burnere er typisk mere effektive i forhold til de billigere modeller. Dvs. de giver en større flamme og højere effekt med mindre ethanolforbrug.

Vil du gerne opleve nogle af biopejsene, som vi forhandler, kan du se nogle af vores udstillede modeller i vores butikker i Herning og Vejle. Derudover er du velkommen til at kontakte os for spørgsmål.


Er en biopejs sikker at bruge?

Da biopejse er et forholdsvis nyt fænomen i Danmark, har der manglet lovgivning på området, og det har desværre resulteret i uheldige situationer med brug af biopejse. I alle tilfældende er det fordi folk har købt biopejse, som ikke har været godkendte og testede, eller fordi brugerne af biopejsene ikke tog de nødvendige sikkerhedsforbehold omkring håndteringen af ild. Alle vores biopejse er godkendt efter gældende lovgivning i Sverige og Schweiz, som er kendt for at have markedets strammeste krav på dette område. Herunder har vi desuden nogle gode råd til en fornuftig brug af biopejse:

  • Anvend altid en tragt ved påfyldning, spildes bioethanolen skal den tørres op inden tænding. 
  • Spildes bioethanol ned i riller eller huller i eller omkring biopejsen, skal det tørres op inden du tænder pejsen. Er det ikke muligt, bør du vente, til det er fordampet.
  • Fyld ikke bioethanol på pejsen før 20 min efter ilden er gået ud
  • Ilden skal kvæles - du må ikke puste, hælde vand eller anden væske på pejsen. 
  • Overhold altid reglerne omkring afstand til brændbare materialer (læs manualen). 
  • Påfyld aldrig bioethanol på biopejsen, mens biopejsen er tændt.
  • Køb ud fra kvalitet og sikkerhedsgodkendelse - ikke pris - når du køber biopejs


Soder en biopejs?

Vi sammenligner ofte vores biopejse med stearinlys, eftersom de har mange fælles træk; man kan have dem tændt i sin stue, sit soveværelse, køkken eller tilsvarende – helt uden behov for en skorsten. De forbruger begge to lidt ilt i rummet for at kunne brænde, og så giver de begge lidt varme (selvom en biopejs varmer mere, afhængigt af størrelsen). Der er dog et centralt punkt, hvorpå biopejsen adskiller sig fra stearinlys på: Hvor biopejse brænder rent og kun skaber varme, lidt vanddamp og kuldioxid, viser undersøgelser lavet i 2016 og 2017 at stearinlys har værre effekt på indeklimaet end forventet, fordi stearinlysene skaber ganske små sodpartikler, som sætter sig i vægge, i lofter og hænger i luften, hvorfra de indåndes. En mindre biopejs kan derfor være en spændende og flot erstatning for stearinlys i hjemmet, da forbrændingen ikke udleder de samme sodpartikler som stearinlys. Bioethanol er en alkohol af vegetabilsk oprindelse og betragtes som en vedvarende energikilde, 100% økologisk, og miljømæssigt forsvarlig.


Inden køb af biopejs

Overvejer du at købe en biopejs, men er du ikke sikker på hvilket mærke og model, der vil passe til dit hjem og behov? Vi vejleder og rådgiver gerne omkring vores produkter, og i vores to butikker i Vejle og Herning kan du selv opleve nogle af de modeller vi forhandler. I butikkerne står vi klar med gode råd og vejledning til vedligehold, og du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. Du kan desuden se hele udvalget af vores biopejse her.


Tilbage til Alle biopejse