Decoflame Hybridpejse

Med en hybridpejs fra Decoflame, får du et luksuriøst design og tekniske funktioner på højeste niveau. Decoflame kommer her med deres svar på en topmoderne hybridpejs, der består af en blanding af vanddamp der bliver oplyst nedefra af LED-lys der derved giver en naturtro effekt af ægte flammer - helt uden brandfare.

Decoflame, som så dagens lys første gang tilbage i 2008, er i dag blandt markedets førende "high-end" producenter af biopejse og har nu også en serie af dekorative hybridpejse. Fordelene ved Decoflames hybridpejse er mange og de er f.eks. gode til rum med tørt indeklima, da vanddampen kan afgive en smule fugt til rummet. Derudover er det også en miljøvenlig løsning da der ikke er forurenende røg fra vandpejsen. Sidst - men ikke mindst - er der ingen brandfare forbundet med de naturtro flammer, og der er derfor ingen grund til bekymring når småbørn og kæledyr befinder sig nær pejsen.

Har du et ønske om en specialløsning, kan alt lade sig gøre med Decoflames hybridpejse. Vi guider og tegner gerne et forslag til dit hjem eller virksomhed. Ønsker du en specialbygget hybridpejs, har du spørgsmål til valg af din nye hybridpejs, eller vil du bare gerne have et godt tilbud? Tøv endelig ikke med at kontakte os.

Kontakt os
Stort udvalg af Hybridpejse fra Decoflame hos Pejseringen.dk Fri Fragt og Prismatch

Decoflame Hybridpejse

En pejs der ikke forurener og som du ikke brænder dig på? Det lyder næsten for godt til at være sandt! Ikke desto mindre, er det lige præcis det du får med Decoflames nye hybridpejse. 
En hybridpejs fra Decoflame, er en miljøvenlig, vedligeholdelsesfri og bekymringsfri pejs, skabt til det moderne menneske der ikke er bange for at gå først, når det drejer sig om luksuriøs indretning, hvor der også har været tænkt på vores planet.


Hvad er en Hybridpejs?

Hybridpejse - også kendt som elpejse eller vandpejse, er efterhånden stigende i popularitet, og vi forstår godt hvorfor!

En hybridpejs er ganske enkelt en kombination af lys og vanddamp, der derefter danner en illusion af flammer. Der findes mange forskellige typer hybridpejse og teknologien der bruges, er også forskellig fra producent til producent. 


Decoflames teknologi

Decoflame har altid stor fokus på den tekniske udvikling af deres produkter, og har også nogle af markedets bedste og mest sikre burnere i deres pejse til bioethanol. Hybridpejsen er heller ingen undtagelse på dette punkt. 

Vandpejse kan ofte opleves på hoteller og restauranter, der er med til at skabe en hyggelig og rolig atmosfære, som kun ægte ild kan ramme. Dog er der mange sikkerhedsmæssige foranstaltninger, der skal tages hensyn til, når der er levende ild et sted med mange mennesker. Derfor er en vandpejs en oplagt løsning eftersom der ikke er brandfare forbundet med en vandpejs. 

Hybridpejse i 3 størrelser

Decoflame har udviklet kassetter i 3 forskellige længder, der derefter kan monteres og indbygges helt som du vil. Det kræver blot, at der er adgang til en helt almindelig stikkontakt i nærheden. Hybridpejse bliver også oftere set i nye private byggerier og renoveringer. Flere og flere ønsker den hyggelige pejsestemning i deres hjem, men af mange forskellige årsager kan det ikke lade sig gøre, f.eks. hvis der aldrig har været en brændeovn eller pejs i huset, er det et omfattende og dyrt projekt, der kræver nøje planlægning. 

Der kan det være nemmere, at installere en biopejs, da den ikke kræver skorsten eller anden form for aftræk. En biopejs kan, afhængig af størrelsen, også afgive en god varme til rummet den står i. Men det kan også være et dilemma hvis du ønsker pejsehyggen, men reelt ikke har brug for den varme der afgives. Der kan derfor være en risiko for, at en biopejs vil forblive slukket henover sommeren. 



Hybridpejs - hele året rundt

Men med en hybridpejs, behøver det ikke længere at være tilfældet. Mange huse er i dag velisolerede og holder godt på varmen. En vandpejs afgiver ingen varme og er derfor et perfekt alternativ til de ægte flammer - også fordi det næsten ikke er til at se forskel. Vandpejsen er et roligt og elegant element i indretningen af hjemmet, der vil være med til at skabe en hyggelig og eksklusiv atmosfære.

Ingen bekymringer med en Hybridpejs

Eftersom der ikke er nogen form for ægte ild forbundet med Decoflames hybridpejse, vil der heller ikke være bekymringer omkring brandfare, sodskader eller tilskadekommende børn. Der er heller ikke grund til panik hvis det trækker, da “ilden” bliver hvor den er og fortsætter sin illusion af det perfekte flammebillede. Et hjem med småbørn eller kæledyr er heller ingen hindring og bør ikke give anledning til bekymringer. Der er intet de kan brænde sig på, og al teknikken er dækket af en topplade.


Fuld kontrol over hybridpejsen med app-styring

Alle Decoflames hybridpejse, har en medfølgende fjernbetjening, så du nemt kan kontrollere pejsen efter behov. Alternativt kan der også bruges en app, så pejsen kan styres ved hjælp af din smartphone. Her kan du styre flammernes højde i flere niveauer, nemt og enkelt. De 3 kassetter har en kapacitet i vandbeholderen, der strækker sig fra 8-10 liter og kan derfor “brænde” flere timer hver dag, uden at skulle tankes op igen og igen. Når beholderen er fyldt op er der pejsehygge nok til 48-57 timer, afhængig af kassettens størrelse, og du kan derfor nøjes med at fylde beholderen ca. en gang i ugen og stadig have hybridpejsen kørende i 5-6 timer hver dag. 

Decoflame Montreal Casings

Alle hybridpejsene fra Decoflame, kan sammensættes med Decoflames Montreal rammer, og har du en helt særlig idé til indretning af en hybridpejs i dit hjem, eller på arbejdspladsen, står vi klar til at guide og vejlede dig. Derudover passer Decoflames bioethanol kassetter i alle Montreal rammerne, og du kan derfor skifte biopejsen ud med vandpejsen, når sæsonen skifter til et varmere vejr. Du kan derfor opnå den fulde udnyttelse af Decoflames pejse med en kombination af de to. 
Særligt til hybridpejsene, har Decoflame designet de flotteste casings i træ-lameller. Disse kan fås i flere forskellige farver og mål. Har du et helt særligt Decoflame-projekt i tankerne, er du velkommen til at kontakte os - Vi guider dig hele vejen igennem. Vi tilbyder også special-løsninger hvis du har helt specifikke ønsker og mål.

Kontakt os gerne, enten via telefon eller på mail, hvis du ønsker at vide mere om Hybridpejsen fra Decoflame.

kontakt os nu.



Viser butikker tættest på