pejseringen er e-mærket
pejseringen har fri fragt
pejseringen har prisgaranti
pejseringen er e-mærket

Biopejse

Stort udvalg af eksklusive bioethanolpejse i højeste kvalitet af anerkendte producenter. Du kan i vores udvalg bl.a. finde biopejse fra mærkerne Ignora, Vauni, Decoflame og Horus.

Fælles for alle vores biopejse er, at de alle er godkendte efter nogle af Europas strængeste sikkerhedsregler. De overholder derfor alle gældende regler på markedet. Vi kan derfor stå inde for sikkerheden og kvaliteten af de pejse, som vi forhandler, og med stor viden og erfaring på området, hjælper vi dig gerne når du skal vælge den rigtige biopejs til dit behov. I 2018 er der lavet en undersøgelse på et stort laboratorium, som har bevist, at der ikke er indehold af farlige stoffer ved forbrænding af bioethanol.

Vi laver desuden også biopejse i specialløsninger til private, restauration, hoteller og erhverv. Nogle af vores mest populære biopejse er indbygningsbiopejse, som kan laves i specialmål fra de mindre modeller til store modeller, og med enten manuel eller automatisk styring. Alle mål og farver kan lade sig gøre på de fleste biopejse - læs mere om speciallavede biopejse i vores artikel om biopejse til nybyggeri.

Kontakt os for et godt tilbud
biopejse til gulv, væg og indbygning fra kvalitets mærker online
Faldende orden

Varer 26-50 af 198

Side
pr. side
  1. Cocoon Vellum Sort
    19.500,00 kr.
  2. Decoflame Atlantic Rustfri Stål/Sort
    Bedømmelse:
    100%
    18.375,00 kr.
  3. Decoflame Austin
    71.660,00 kr.
  4. Decoflame Baseplate
    17.645,00 kr.
  5. Decoflame Bioethanol 12 flasker
    499,00 kr.
  6. Decoflame Bioethanol 24 flasker
    Normalpris 995,00 kr. Special pris 945,00 kr.
  7. Decoflame Bioethanol 48 flasker
    Normalpris 1.995,00 kr. Special pris 1.895,00 kr.
  8. Decoflame Denver Corner
    144.715,00 kr.
  9. Decoflame Ellipse Floor
    84.000,00 kr.
Faldende orden

Varer 26-50 af 198

Side
pr. side
Få ekstra varme med en bioethanol pejs fra DecoflameFå ekstra varme med en bioethanol pejs fra Decoflame

Hvad er en biopejs?

En biopejs er en innovativ løsning for dem, der ønsker hyggen fra ægte flammer uden de traditionelle ulemper. Disse pejse bruger bioethanol som brændstof, hvilket betyder, at de hverken kræver en skorsten eller udsender røg. Det gør dem til en praktisk og miljøvenlig varmekilde til dit hjem. Det unikke brændersystem med bioethanol sikrer, at du nyder godt af ægte flammer uden bekymring for aske eller sod. Dermed bliver bioethanol pejse et yderst attraktivt valg for moderne boliger.

Overvejer du at investere i en biopejs, vil denne artikel guide dig gennem, hvad en biopejs er, fordele ved bioethanol pejse, og hvordan du vælger den rigtige model til dit hjem. Vi kaster også lys over forskellige typer af biopejse – fra væghængte til fritstående modeller – og fremhæver 6 populære biopejse på markedet lige nu.

Hvad er bioethanol?

Bioethanol er fremstillet af biomasse, og er en type biobrændstof, der udvindes fra plantemateriale. Dette kan inkludere almindelige afgrøder som majs og sukkerroer, hvor stivelsen i planten omdannes til sukker, som derefter fermenteres til at producere bioethanol. Denne proces involverer hydrolyse, hvor stivelsen omdannes til sukker, efterfulgt af en fermentering, hvor sukkeret omdannes til ethanol og kuldioxid.

Produktionen af bioethanol har gennemgået en betydelig udvikling fra 1. generation, hvor primære produkter som sukkerroer eller hvede anvendes, til 2. generation, hvor man udnytter restprodukter fra landbrug og skovbrug som halm eller træflis. Denne udvikling har ført til en række fordele, herunder lavere omkostninger, større forsyning og en positiv indvirkning på miljøet ved at reducere CO2-udledningen.

Sikkerhedsforanstaltninger ved påfyldning af bioethanol

  • Sørg altid for, at biopejsen er kold og slukket før påfyldning.
  • Brug en tragt for at undgå spild.
  • Fyld ikke beholderen helt op; efterlad plads til at væsken kan udvide sig.

Fordele ved en bioethanol pejs

Bioethanol pejse tilbyder en række fordele, der gør dem til et attraktivt valg for mange hjem. For det første kræver de ikke en skorsten, hvilket giver større fleksibilitet i placeringen inden for hjemmet. Du kan nyde hyggen fra en pejs, selv i lejligheder hvor der normalt ikke kan installeres pejse.

En anden væsentlig fordel er, at en bioethanol pejs er utroligt brugervenlig. De fleste modeller er udstyret med enkle tændingsmekanismer og justerbare flammekontrol, hvilket gør det let at opnå den ønskede varme eller stemning. Selvom de ikke anbefales som en primær varmekilde, leverer de alligevel en god mængde varme og kan fungere som en supplerende varmekilde i dit hjem.

Endelig er biopejse designet til minimal vedligeholdelse. De producerer hverken aske eller sod, og kræver ikke regelmæssig rengøring, som der f.eks. er ved en almindelig brændeovn. De er også miljøvenlige, da de bruger en vedvarende energikilde og brænder CO2-neutralt, hvilket betyder, at de ikke øger mængden af CO2 i atmosfæren. Disse egenskaber gør biopejsen til både et praktisk og bæredygtigt valg for moderne boliger.

Typer af Biopejse

Biopejse findes i flere forskellige typer og designs, der passer til ethvert hjem og giver mange muligheder i indretningen og samtidig ekstra varme. Når du skal vælge din nye biopejs, skal du derfor først og fremmest beslutte dig for hvilken type du ønsker. Alle vores biopejse er i høj kvalitet og designet til at holde i mange år. De findes i mange prisklasser og kan både bruges f.eks. i stuen, soveværelset eller på kontoret. Derudover kan de også bruges på terrassen eller altanen som terrassevarmere.

Cocoon Aeries er en elegant lofthængt bioethanol pejs.Cocoon Aeries er en elegant lofthængt bioethanol pejs.
Den fine Chantico bord pejs til bioethanol er utrolig populær både ude og inde. Den fine Chantico bord pejs til bioethanol er utrolig populær både ude og inde.

Indbygget og Væghængt biopejs

Væghængte biopejse er populære for deres stilrene designs og nemme installation. De kræver ikke meget plads og kan hurtigt og nemt monteres på de fleste vægge. Indbyggede biopejse tilbyder en mere integreret løsning, hvor pejsen bygges ind i væggen, og giver et strømlinet og minimalistisk look. Indbyggede biopejse er særligt populære ved renoveringer og nybyg og kan integreres på mange måder i huset, uanset om du drømmer om en front-, hjørne- eller en gennemgående biopejs.

Bord- og Fritstående biopejse

Fritstående biopejse er ekstremt fleksible i placering og kan nemt flyttes rundt i hjemmet, da de ikke skal fastmonteres. Dette gør dem til et yderst praktisk og bekvemt valg for mange. En fritstående pejs står på gulvet og kan placeres hvor som helst i rummet, hvilket giver stor frihed og mulighed for at skabe den ønskede atmosfære og varme i ethvert rum i hjemmet. Det er netop denne alsidighed og frihed, der gør fritstående biopejse til de mest eftertragtede på markedet.

Der findes en bred vifte af forskellige modeller, der egner sig perfekt til at stå midt i rummet og blive et centralt fokuspunkt, mens andre er mere diskrete og kan placeres ved væggen og ligne en almindelig brændeovn.

Bord-modeller er mindre i størrelsen og kan placeres på borde eller andre overflader, perfekt til at tilføje en hyggelig atmosfære til din spisestue eller terrasse, der samtidig også kan give et par ekstra varmegrader. En bord biopejs er perfekt som ekstra varmekilde i de kolde perioder, hvor den sagtens kan bruges til at varme mindre rum op og samtidig skabe ægte pejsehygge, og samtidig fungere som en udendørs biopejs om sommeren.

Lofthængte biopejse

Lofthængte biopejse er en unik og stilfuld løsning, der tilføjer en hyggelig og luksuriøs atmosfære til hjemmet. Disse moderne biopejse er monteret i loftet og skaber en imponerende visuel effekt, samtidig med at de spreder varme og et hyggeligt skær ud i rummet. En lofthængt biopejs optager ikke plads på gulvet og kan derfor give et mere clean look til indretningen.

Manuelle eller Automatiske biopejse brænder

Biopejse kan enten have manuelle eller automatiske brændere. En biopejs med manuel brænder kræver, at du selv tænder og slukker for flammerne, mens en automatisk brænder kan styres med en fjernbetjening eller en app på din smartphone. Automatiske brændere giver dig mulighed for at justere intensiteten på flammen og temperaturen med lethed, hvilket gør dem meget praktiske og brugervenlige.

Når det kommer til valget mellem manuelle og automatiske biopejse (også kaldet elektriske pejse), er der flere faktorer at overveje. Udover en lavere pris, giver manuelle brændere dig en mere hands-on oplevelse, hvor du selv tænder og slukker for flammen. Dette kan være tiltalende for dem, der nyder den traditionelle følelse af at tænde op i flammerne.

På den anden side kan automatiske brændere være mere praktiske og bekvemme. Med en fjernbetjening eller en app på din smartphone kan du nemt styre din biopejs uden at skulle rejse dig fra sofaen. Du kan justere flammeintensiteten og varmeproduktionen efter behov, hvilket giver dig fuld fleksibilitet og komfort.

En anden fordel ved automatiske biopejse er, at de ofte har en automatisk pumpe til bioethanol og indbyggede sikkerhedsfunktioner. Disse funktioner kan omfatte overophedningsbeskyttelse og automatisk slukning, hvis der opstår problemer. Det giver en ekstra tryghed, da du ved, at din biopejs vil fungere sikkert og pålideligt.

Få ekstra varme med en bioethanol brændeovnFå ekstra varme med en bioethanol brændeovn

Cocoon Piedestal biopejsen er en stående pejs i elegant designCocoon Piedestal biopejsen er en stående pejs i elegant design
Udvalget af vores biopejse består af mærker i højeste kvalitetUdvalget af vores biopejse består af mærker i højeste kvalitet
Når pejsen er både miljøvenlig og i et elegant design, er det svært ikke at se fordelene.Når pejsen er både miljøvenlig og i et elegant design, er det svært ikke at se fordelene.

Valg af den rigtige Biopejs

Når du står over for at vælge den rigtige biopejs, er der flere faktorer, du bør overveje for at sikre, at du træffer det bedste valg. Først og fremmest er det vigtigt at tage hensyn til rummets størrelse, hvor bioethanol pejsen skal installeres. En stor pejs i et lille rum kan virke overvældende, mens en for lille pejs i et stort rum ikke vil have den ønskede effekt eller varmeeffektivitet. Dernæst skal du overveje om du skal vælge en manuel brænder eller en elektronisk brænder. Mange af de nyere elektroniske biopejse har indbygget pumpe til bioethanol med sensorer, så du undgår overfyldning og spild.

Den rigtige placering af biopejsen

Det er også afgørende at tænke på biopejsens design og om den kan tilpasses hjemmets interiør. Biopejse fås i mange forskellige stilarter og i en bred vifte af designs, fra en væghængt biopejs til den mere traditionelle fritstående biopejs.

Hvis du søger et minimalistisk look, kan en indbygget eller væghængt biopejs være ideel, mens en fritstående biopejs kan tilføje et klassisk touch til rummet, der kan minde om en traditionel pejs.

Budget og vedligeholdelse

Budgettet spiller naturligvis også en stor rolle i din beslutningsproces. Priserne på biopejse varierer betydeligt baseret på størrelse, funktion og mærke. Det er vigtigt at overveje både anskaffelsesprisen og de løbende omkostninger til brændstof og vedligeholdelse. Biopejse kræver generelt mindre vedligeholdelse end traditionelle pejse, da de ikke producerer aske eller sod, men let rengøring og inspektion for at sikre, at alt fungerer korrekt, kan stadig være nødvendigt.

Indtil videre er biopejse stadig dyrere i drift end en almindelig brændeovn - afhængig af hvor meget bioethanol pejsen bruger. Men til gengæld skal du ikke installere skorsten og du behøver ikke at bekymre dig om et dårligt indeklima, da biopejsen ikke udleder skadelige partikler.

Specialtilpasset biopejs ud fra egne mål

Har du en traditionel pejs du gerne vil have udskiftet eller nænner du ikke at skille dig af med den gamle hyggeskabende brændeovn, kan du vælge at få en specialtilpasset biopejs, der er skræddersyet efter dine egne individuelle mål og præferencer. Ved at vælge denne mulighed kan du sikre dig, at biopejsen passer perfekt ind i hullet fra den gamle pejs eller i brændeovnens brændkammer, og derved bevare den unikke og stemningsfulde pejsehygge. Dette er en fantastisk mulighed for at skabe en personlig og stilfuld pejs, der ikke kun opfylder dine behov for varme og hygge, men også er CO2-neutral.

Hos Pejseringen har vi stor erfaring med specialtilpassede projekter og står klar til at hjælpe dig med dit projekt fra start til slut, hvor du kan føle dig 100% tryg gennem hele processen.


6 populære biopejse på markedet lige nu

Lad os dykke ned i nogle af de mest populære biopejse på markedet lige nu, som kan tilføje både varme og stil til dit hjem.

1. Decoflame Montreal Elektronisk 3-sidet Biopejs

Montreal er en stilfuld elektrisk pejs i højeste kvalitet, produceret i sortlakeret rustfrit stål og har en 3-sidet glasfront, der giver et flot udsyn til flammerne. Montreal biopejsen er blandt en af vores absolut mest solgte modeller og er meget populær ved renoveringer og nybyggerier. Montreal-serien fås i mange forskellige varianter, både med manuel og elektronisk brænder, og kan laves efter specialmål.

2. Cocoon Piedestal Biopejs

Kendt fra Go' morgen Danmark er Cocoon biopejsen også blandt de mest populære moderne biopejse på markedet. Den fritstående pejs er i høj kvalitet lavet i sort kulstofstål, og base og brænder er i stilrent rustfrit stål. Cocoon er særlig populær da den stående pejs giver varme i mange timer fra stuens gulv, og også kan flyttes til andre rum efter behov. Cocoon Piedestal er en perfekt måde at tilføje hygge og varme til din stue, dit soveværelse eller ethvert andet rum i dit hjem.

3. Decoflame Espoo Lofthængt Biopejs

Decoflame Espoo er en elegant lofthængt biopejs, der kombinerer avancerede funktioner med stilfuldt design og høj sikkerhed. Justerbar teleskopstang og 360° drejefunktion giver dig frihed til at nyde flammerne fra enhver vinkel. Nem tænding og justering af flammehøjde gør opstarten enkel og hurtig. Espoo kan opvarme op til 50 m2 og fungere som en sekundær varmekilde med op til 10 timers brændetid. Med et innovativt påfyldningssystem og ekstern elektronisk pumpe er påfyldningsprocessen præcis og drypfri.

4. Planika Chantico Biopejs til bordet

Planika Chantico er en lille bord-biopejs designet til både indendørs og udendørs brug. Den praktiske størrelse gør Chantico perfekt til mindre terrasser og altaner, og er let at flytte rundt på grund af dens lette vægt på kun 2 kg. Den giver en behagelig varme, og tilføjelsen af de fine hvide dekorative sten bidrager til en hyggelig atmosfære, der også gør den utrolig populær som gave. Den kan rumme 1,5 liter bioethanol og brænde i op til 3,5 timer.

5. Planika Arcticon Elektronisk Fritstående Biopejs

Arcticon fra Planika er en elegant fritstående biopejs i et stilrent sort design, der minder om en almindelig pejs. De praktiske funktioner som fjernbetjening og automatisk påfyldning af bioethanol, gør den praktisk og tiltalende. Planikas BEV-teknologi sikrer en miljøvenlig og brugervenlig brændingsproces. Arcticon kan placeres på et gulv uden fastmontering til væggen og kan flyttes rundt efter behov.

6. Planika Bubble Wall & Floor Elektronisk Biopejs

Bubble Wall & Floor fra Planika er en elegant elektronisk biopejs, der kan hænge på væggen eller stå frit på gulvet. Udover det smukke design har den avancerede sikkerhedsfunktioner og justerbar flamme.


  • Hvad koster det at bruge en biopejs?

    Prisen for at bruge en biopejs afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen på pejsen, hvor længe den er tændt, og prisen på bioethanol, der kan variere afhængigt af mærke, kvalitet og forhandler. Typisk koster bioethanol mellem 30 og 60 kr. per liter. Hvor ofte du bruger din biopejs, og hvor længe du bruger den ad gangen, vil naturligvis have en indflydelse på de samlede omkostninger.
  • Hvordan fungerer en biopejs?

    En biopejs fungerer ved at brænde bioethanol, hvilket producerer en flamme, der giver varme og hygge uden røg, sod eller lugt. Den kan bruges som et dekorativt element i hjemmet og giver samtidig en kilde til varme, uden behov for skorsten eller ventilationssystemer. Biopejse er også miljøvenlige, da de brænder rent uden at udlede skadelige stoffer i luften. Biopejse kan bruges som en supplerende varmekilde, men afgiver ikke en stor mængde varme, så de er ikke egnet til at opvarme hele hjemmet. Biopejse kan dog være en god måde at skabe hygge og varme i mindre rum, f.eks. en stue eller et soveværelse.
  • Hvor meget varme giver en biopejs?

    En gennemsnitlig biopejs af god kvalitet kan have en effekt på mellem 2-5 kW, hvilket svarer til et areal på ca. 20-50 m2. En biopejs er derfor mere en hyggelig tilføjelse til et rum end en primær varmekilde. Varmeeffekten er typisk mindre end ved traditionelle pejse. Effektiviteten afhænger også af størrelsen på pejsen og rummet den står i. Generelt kan en biopejs give en temperaturstigning på 2-3 grader.
  • Hvad er fordelene ved bioethanol?

    Bioethanol har flere fordele:

    Ren forbrænding: Bioethanol brænder rent uden at producere røg, sod eller lugt, hvilket også gør indeklimaet sundere og mere behageligt sammenlignet med det fra en brændeovn.

    Ingen behov for ventilation: Bioethanol kræver ikke ventilationssystemer eller skorsten, da det ikke udleder skadelige stoffer under forbrændingen.

    Fleksibilitet: En biopejs kan placeres næsten overalt i hjemmet, da de ikke kræver tilslutning til gas- eller varmeanlæg.

    Æstetik: Bioethanol giver en smuk flamme, der skaber en hyggelig atmosfære og kan være en attraktivt designelement i hjemmet.

    Samlet set er bioethanol et bekvemt og miljøvenligt alternativ til traditionelle brændstoffer til pejse og opvarmning.

  • Er der ulemper ved bioethanol?

    Bioethanol kan være dyrere i forbrug sammenlignet med eksempelvis gas eller træ.

    Bioethanol er brandbart, og der er risiko for brand, hvis det ikke opbevares eller bruges korrekt. Det er vigtigt at følge producentens anvisninger og tage de nødvendige sikkerhedsforholdsregler. Det er vigtigt kun at hælde bioethanol direkte i brandkarret og undgå spild. Hvis der spildes, skal det tørres op inden du tænder biopejsen for at undgå risiko for brand.

    Selvom bioethanol normalt brænder rent, kan der, hvis der bruges en bioethanol i lav kvalitet, være en svag lugt under forbrændingen. Bioethanol i dårlig kvalitet kan sågar lave skade på biopejsens brænder. Det er derfor vigtigt at du aldrig går på kompromis med kvaliteten og altid vælger en bioethanol med mindst 95% ethanol.

    Hos Pejseringen sælger vi kun bioethanol i højeste kvalitet fra Decoflame, og uden sod- eller lugtgener.

  • Hvor lang tid brænder 1 liter bioethanol?

    Hvor lang tid 1 liter bioethanol brænder, afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen på flammen, effektiviteten af pejsen og kvaliteten af bioethanolen. Generelt kan man dog sige, at 1 liter bioethanol typisk brænder i 3-6 timer i en biopejs med en 1 liters brænder og en medium flamme.

  • Er en biopejs dyr i drift?

    Sammenlignet med traditionelle pejse, der bruger træ eller gas, kan driftsomkostningerne for en biopejs være højere pga. prisen på bioethanol, der kan variere afhængigt af kvalitet og mærke. Typisk koster kvalitets bioethanol mellem 30 og 60 kr. per liter. Hvor ofte du bruger din biopejs, og hvor længe du bruger den ad gangen, vil naturligvis have en indflydelse på de samlede omkostninger.

    Det er også værd at bemærke, at biopejse ikke kræver installation eller vedligeholdelse af skorstene, hvilket også giver en besparelse.

  • Hvad er der inde i brænderen på en biopejs?

    Inde i brænderen på en biopejs er der en beholder til bioethanol, normalt lavet af rustfrit stål eller et lignende materiale, der er brandsikkert. I midten af beholderen er der en væge lavet af et materiale som f.eks. glasfiber eller keramisk materiale, der absorberer bioethanol og tillader det at fordampe jævnt, hvilket skaber en ensartet flamme under forbrændingen.


Overvejer du en biopejs til boligen?

Tag os med på råd, når du skal købe en biopejs til projekt og byggeri. Så er du sikret en flot og holdbar løsning, som du kan glædes over mange år frem. Biopejse fås i mange forskellige kvaliteter, og vi har nøje udvalgt biopejse i højeste kvalitet, så du er sikret en økonomisk og sikker drift. Vi anbefaler, at du ikke går på kompromis med kvaliteten, når du vælger biopejs, da det ofte vil betyde et mindre tilfredsstillende resultat i sidste ende - forhør dig gerne hos os, inden du køber en biopejs til dit projekt.

Vi anbefaler altid, at du taler med en fagmand inden køb af biopejs, da du på den måde er sikret professionel vejledning. Der findes mange producenter og modeller på markedet for biopejse, og da der endnu ikke er lavet lovgivning på området i forhold til sikkerhed, kan det være svært at gennemskue hvilke biopejse der er produceret korrekt. Hos Pejseringen forhandler vi kun biopejse, som er godkendt i Sverige og Schweiz, hvor der er høje krav til sikkerhed og produktion. Overvejer du at købe en biopejs til boligen, er du meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål.

KONTAKT OS HER

Kurt Jensen

Partner

Telefon: 93 39 35 10

Email: [email protected]

Mike Ib Andersen

Salgs- & Logistik Manager

Telefon: 93 39 35 12

Email: [email protected]

Christoffer Jensen

Direktør

Telefon: 93 39 35 19

Email: [email protected]


Viser butikker tættest på