Vedligeholdelse og Rengøring af Everdure Force & Furnace Gasgrillen

De to gasgrill fra Everdure by Heston Blumenthal, Force og Furnace, er ikke blot en gasgrill - Det er en investering i kulinariske eventyr, der giver lyst til at udfordre sine gastronomiske evner. For at sikre den optimale ydeevne fra gasgrillen år efter år, er det vigtigt at udføre regelmæssig vedligeholdelse.

Længere nede i artiklen, kan du se videoen fra Everdure, der nøje og udførligt guider dig hele vejen igennem rengøringsprocessen af Force eller Furnace gasgrillen fra start til slut. Du kan også følge den overskuelige og trinvise guide, der vejleder dig step by step herunder, hvor du får et par værdifulde tips og tricks med på vejen, så du fortsat kan passe godt på din Force eller Furnace gasgrill. Den helt grundige hovedrengøring er ikke nødvendigvis aktuel, at udføre hver gang grillen har været i brug. Her kan en hurtig gennemgang med grillbørsten og en aftørring ofte være nok, afhængig af hvilken type mad der har været tilberedt. Vurdér fra gang til gang og kig efter under brænderne i bunden af grillen, hvor meget olie, fedt m.m. der ligger. Kig også grillristen og evt. grillpladerne efter, hvor der ofte er fastbrændte og genstridige madrester. 

UDVENDIG RENGØRING:

  1. Sikre at gasgrillen er afkølet og sikkert kan håndteres.
  2. Brug en opvredet klud i mild sæbevand til at rengøre de malede overflader og plastdelene. 
  3. Brug aldrig malingsfortynder eller andre opløsningsmidler. Brug heller ikke skuremidler, klor eller syreholdige rengøringsmidler, da dette kan skade gasgrillen.
  4. Tør overfladen grundigt af efter rengøring med et viskestykke eller en blød klud.

INDVENDIG RENGØRING:

  1. Sikre at gasgrillen er slukket og afkølet så den sikkert kan håndteres.
  2. Rengør indersiden af låget med en blød svamp og varmt vand med et mildt rengøringsmiddel.
  3. Brug en blød rengøringsbørste på overfladerne for at undgå ridser - brug ikke metalredskaber. Grillristen kan nemt have fastbrændte madrester, der er svære at få af. For nemmere at få madresterne af og også skåne grillristen for ridser, kan du lade den ligge i blød i varmt vand og opvaskemiddel i lidt tid, før du skrubber den forsigtigt med en børste eller svamp for at. 
    Kom ikke grillriste- og plader i opvaskemaskinen, da emaljen bliver nedbrudt over tid!
  4. Har du svært ved at få grillristen ren, kan du evt. prøve et rengøringsmiddel, anbefalet af Everdure, som du selv kan blande - Se videoen længere nede.
  5. Brug ikke ætsende eller skurende rengøringsmidler, ej heller rengøringsbørster i stål eller andre metalredskaber.
  6. Tjek gasslangen for gaslækager regelmæssigt for at sikre, at din gasgrill fungerer sikkert. En simpel måde du kan gøre dette på, er at påføre en blanding med sæbevand på gasslangen. Hvis der dannes bobler når gassen tændes, er der en lækage, og du bør straks slukke for gassen og udskifte de beskadigede dele.
  7. Når din Force eller Furnace gasgrill ikke er i brug, anbefaler vi altid at dække den til med et beskyttende cover. Coveret vil være med til at forlænge grillens levetid og beskytte den mod vind og vejr, som kan forårsage rust og andre skader over tid.

 

 


Ved at følge disse enkle trin - og undgå skrappe rengøringsmidler, kan du holde din Everdure gasgrill i topform, forlænge levetiden og nyde mange gode grillmiddage fremover.
Husk altid at lade grillen køle af før du rører ved grillpladerne, da de kan holde på varmen i lang tid. Husk også at tørre overfladerne grundigt af, når du er færdig.

Hvis du vil forkæle din grill, kan du med fordel oliere grillristen efter rengøring, ved at tænde for alle brænderne og varme grillen op i 5 minutter med lukket låg. Brug ca. 50 ml. vegetabilsk olie og smør gentagende på grillristen med en pensel, mens brænderne står på høj varme for at brænde olien helt væk. Luk herefter låget og lad temperaturen komme op på 250°C hvorefter du slukker grillen. Åbn nu låget og pensl med olie igen. Lad derefter grillen køle helt af, inden den tildækkes med coveret - medmindre der skal tilberedes mad med det samme.  

I videoen herunder giver Everdure dig tips til hvordan du kan lave dit eget rengøringsmiddel til din Force eller Furnace gasgrill. 

Opskrift på rengøringsblanding:

  • 3 dele natron
  • 2 dele salt (alm. fint eller groft salt)
  • 1 del mildt opvaskemiddel
  • 1 del koldt vand

Opbevar rengøringsblandingen et tørt og ikke for varmt sted.

 

Mangler du noget til din Everdure grill, kan du se hele vores udvalg lige her. Vi forhandler hele sortimentet fra Everdure by Heston Blumenthal, så kontakt os endelig hvis du søger noget specifikt.