3 gode hyggepejse 

3 gode brændeovne til hygge - varme og kvalitet i ét

Hvis du er på udkig efter en brændeovn, men udelukkende går efter hyggen og ikke så meget varmen, er det vigtigt du gør dig nogle overvejelser inden.

Brændeovne kræver vedligeholdelse, årligt besøg af skorstensfejeren, løbende rengøring og påfyldning af træ. Når det er sagt, så får du ikke en flottere forbrænding og en hyggeligere pejs end en brændeovn. Skræmmer ovenstående dig, kan du i stedet kigge efter en elpejs, vandpejs eller biopejs.

Når du skal købe brændeovn, er der nogle helt grundlæggende ting, du skal kigge efter.

 

1.      Brændeovnens størrelse

2.      Brændkammerets størrelse

3.      Brændeovnens nominelle og minimums effekt

 

Brændeovnens størrelse

Brændeovne kan fås i alle forskellige størrelser, med og uden fedtsten og i et væld af farver. Du skal først og fremmest vurdere hvor brændeovnen skal stå, inden du beslutter dig. Ses brændeovnen fra siden, kan det være en idé at vælge en model med sideglas. Står pejsen i et hjørne, findes der også hjørnemodeller eller brændeovne med buet frontglas, som er specielt velegnet til hjørner.

 

Brændkammerets størrelse

I dag er brændeovnes brændkammer generelt mindre end tidligere. Det er de fordi, at forbrændingen er væsentlig mere effektiv i dag. Det er vigtigt, at hvis du skal bruge brændeovnen for hyggens skyld og ikke til opvarmning, at du ikke vælger en brændeovn med for stort brændkammer. I dag er stort set alle brændeovne udstyret med en form for rudeskyl, der betyder at det er flammerne, der brænder glasset rent. Når du brænder i en brændeovn med stort brændkammer og meget glas, kræver det en hårdere forbrænding at brænde glasset rent. Det vil sige, at større brændkammer kræver mere træ og giver mere varme. Gå derfor efter et mindre brændkammer, hvis formålet er hygge og ikke varme.

 

Brændkammerets nominelle og minimums effekt

Det absolut vigtigste, når du skal vælge brændeovn for hyggens skyld, er at du kigger på brændeovnens effekt. Mange brændeovne kan godt være små af udseende, men have en høj effekt. Det vigtigste er at du kigger på en brændeovn, som går ned til 2-3 kW som minimum. På den måde, kan du skrue brændeovnen ned i effekt og stadig have en god forbrænding.

 

Hvorfor købe en god brændeovn, når den bare skal bruges til hygge?

Udgangspunktet er at jo bedre en brændeovn, du køber, des bedre forbrænding får du. Gode brændeovne brænder rent i brændkammeret, så du kan se ilden uden at skulle gøre glasset rent, hver gang der har været fyret. Gode brændeovne holder også i mange år. Det er ikke unormalt, at de bedre brændeovne kan holde op til 20-30 år, hvis de vedligeholdes ordentligt. Tænk på de fremtidige generationer og vælg en brændeovn med en lavere partikeludledning.

 

Vores 3 bud på en god brændeovn hvis primær funktion er hygge:

 

HWAM 2640c

Brændeovnen fra HWAM er produceret i Danmark. Højeste kvalitet og med et driftområde fra 2-6 kW. Det betyder, at du kan lade brændeovnen brænde på et lavt niveau uden at gå på kompromis med forbrændingen eller partikeludledningen, sammenlignet med en gammel brændeovn. Modellen fås også som væghængt eller med sideglas.

 

Wiking Mini

Brændeovnen er nyeste skud i serien med brændeovne fra danske Wiking. Modellen fås i flere typer og er en god lille brændeovn med et driftområde fra 3-7 kW. Det betyder at den både kan give god varme, når det ønskes, men at den også kan skrues ned til kun 3 kW.

 

Jydepejsen Senza

Senza modellen fra danske Jydepejsen er en lille brændeovn med en meget lille effekt på 2-5 kW. Pejsen er derfor specielt velegnet, når du ønsker en hyggelig brændeovn, der ikke skal give for meget varme. Pejsen fås med eller uden sideglas og findes også som en væghængt model.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer til artiklen, er du altid velkommen til at tage fat i os på [email protected]

5 gode grunde til at vælge brændeovn

En brændeovn er et populært valg som varmekilde i mange hjem af flere gode grunde. Her er nogle af de vigtigste faktorer, der gør en brændeovn til en attraktiv løsning:

1. Økonomisk fordelagtig: Brændeovne kan være en økonomisk fordelagtig måde at opvarme dit hjem på. Træ som brændstof er ofte mere prisvenligt sammenlignet med andre energikilder som gas eller elektricitet. Derudover er brændet, som normalt bruges i brændeovne, ofte tilgængeligt til en rimelig pris.

2. Energiuafhængighed: Ved at anvende en brændeovn kan du reducere din afhængighed af el- eller gasforsyningssystemer. Dette kan være en fordel, især hvis der skulle opstå strømafbrydelser eller prisstigninger på andre energikilder.

3. Hygge og atmosfære: Udover at være en effektiv varmekilde tilføjer en brændeovn en hyggelig og atmosfærisk stemning til hjemmet. Synet af flammerne og den knitrende lyd af brændende træ skaber en unik og behagelig atmosfære, der gør opholdet derhjemme mere fornøjeligt.

4. Reduceret energiforbrug: Moderne brændeovne er designet med fokus på effektivitet. De udnytter brændets energi optimalt, hvilket betyder, at du kan opnå en høj varmeeffekt med mindre brændstof. Dette kan føre til et reduceret energiforbrug og dermed lavere omkostninger.

5. Backup-varmekilde: En brændeovn fungerer som en pålidelig backup-varmekilde i tilfælde af strømafbrydelser eller problemer med andre opvarmningsmetoder. Dette kan være særligt vigtigt i områder, hvor vintervejret kan være uforudsigeligt.

Selvom brændeovne har mange fordele, er det også vigtigt at overveje korrekt installation, vedligeholdelse og at følge lokale reguleringer for at sikre sikkerhed og effektivitet. Generelt set kan en brændeovn være et fremragende valg for dem, der søger en kombination af økonomisk fordelagtig, miljøvenlig og hyggelig opvarmning til deres hjem.